Thursday, May 6, 2021
Online magasin om cannabis


Indica

Af cannaseeds.dk , i Ordforklaringer , d. 9. november 2020 Tags: ,

Indica er kort beskrevet en type cannabis, som vil give dig fornemmelsen af at være ‘stoned’. 

Cannabis er et rusmiddel, som udvindes fra hampeplanten. Planten indeholder over 400 forsellige kemiske forbindelser, blandt andet de to stoffer THC og CBD. Indeholdet af disse to kemiske stoffer varierer efter hvilken type af hampeplanten, som anvendes til cannabis produktet. Dette har også betydning for hvilken fornemmelse, du oplever, når du indtager cannabis. Indeholder cannabis produktet en større andel CBD vil du få oplevelsen af at være ‘stoned’. 

Hvad er Indica?

Cannabis Indica er en stamme type af hampeplanten, som har en særligt høj mængde CBD. Dette er et stof, som oftest findes i plantens saft, og som aktiverer receptorer i hjernen.

CBD giver din krop fornemmelsen af at være sløv og doven, og dit hoved kan føles tungt og sløret. Dette er også hvad folk definerer som følelsen af at være ‘stoned’.

CBD har ingen bivirkninger, udover den sløve fornemmelse i kroppen, hvilket er grunden til, at nogle helt bevidst vælger Indica baseret cannabis, for at undgå de bivirkninger, der hører til stoffet THC. 

Stoffet kommer fra hampeplanten Cannabis Indica, som har sin originale oprindelse fra områder omkring Marokko og Afghanistan. Planten kan kendetegnes ved ikek at blive særlig høj, den er lille, tæt og forgrenet.

Den gror oftest i buskede planter, hvor topskuddene er tætte, store og fede. Planten i sig selv har en meget kraftig, stærk og krydret duft af skunk, eller hvad kan betegnes som ‘grøn’/’græs’. 

Hvad er forskellen på Indica og Sativa?

Den største forskel på de to forskellige hampeplante stammer er indeholdet af THC og CBD, som i sidste ende definerer, hvorledes din oplevelse af at indtage cannabis produktet er følelsen at være høj eller følelsen af at være ‘stoned’.

Indica indeholder som beskrevet tidligere en større mængde af stoffet CBD, som har en beroligende effekt på kroppen, hvilket giver fornemmelsen af at være i en svævende sløret tilstand, som gør kroppen tung og sløv, altså følelsen af at være ‘stoned’.

Modsat Indica indeholder Sativa et højere indhold af THC, hvilket forbindes med følelsen af at være euforisk, energisk og høj. THC er kendt for at have bivirkninger på ens psyke, som for eksempel angstanfald. I modsætning har CBD ingen kendte bivirkninger, hvilket også betyder flere anvender denne stamme til medicinsk brug. 

De to stamme arter kan let genkendes. Indica planten er, som beskrevet tidligere, kort og mere tæt, med brede blade, som er dybt savtakkede, og som vokser i tætte og kompakte blomster. Planten er også mørk i farven. I modsætning er Sativa planten høj og slank med smalle, savtakkede blade. 

Indica til medicinsk brug

Indica er blevet anvendt til medicinsk brug i længere tid. Fordi stoffet går ind og aktiverer receptorer i hjernen, går stoffet direkte i blodet, og har derfor en hurtig og lindrende effekt på kroppen.

Stoffet beroliger kroppen og gør den mere afslappet og gør dit sind mere roligt. Nogle af de positive indvirkninger, som Indica sorten har, er imod søvløshed, kroniske smerter, angst, depression, appetit, kvalme og spasmer.

Fordi Indica ikke har nogen psykiske bivirkninger er det særligt brugt ved for eksempel angst og depression, for at få patienten til at slappe af og føle sig bedre tilpas. 

Hvordan nydes Indica?

Indica kan ligesom andre cannabis produkter nydes og indtages på forskellige måder. Den mest udbredte måde, som også er den hurtigste metode til at opleve effekten af Indica, er at ryge de tørrede, rullede blade og blomster fra planten.

For en længerevarende effekt kan Indica indtages direkte, i form af at spise det eller drikke det. Denne metode tager dog længere tid før du kan mærke det i kroppen. 

Kommentarer


Skriv et svar


Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *